• ···

Den værste eksamen jeg nogensinde har prøvet

Jeg har været til mange eksamener og jeg har været nervøs til mange af dem

Eksamener, som jeg var har været forberedt til. Men hvor jeg ikke fik den bedste karakter. Eksamener, som jeg var uforberedt til, men hvor jeg klarede mig godt

Uanset hvad, kunne jeg gemme mig væk hvis det gik dårligt.

Men det kan jeg ikke denne gang. Ikke til denne eksamen.

Mens jeg kan se mit eksamensresultat tikke ind, kan hele Danmark følge med. Og jeg kan ikke benægte at jeg har stillet op. For jeg har 2000 plakater hængende i hele Nordsjælland, jeg har trykt over 50.000 flyers, jeg har næsten 5.000 følgere på facebook og over 1.000 der ser med på snapchat.

Jeg kan ikke gemme mig hvis resultatet ikke bliver som jeg håber. Som jeg har kæmpet for.

Det er en mærkelig fornemmelse. Det gør, at nerverne sidder udenpå tøjet her i dagene op til.

Men jeg håber på det bedste. Og jeg knokler på. For det er de personlige stemmer der afgør om jeg bliver valgt til folketinget eller ej.

Og jeg håber det bedste for alle jer der sidder og knokler med alle mulige andre eksamener derude. God vind!

Humøret er højt selvom jeg selvfølgelig er spændt

Humøret er højt selvom jeg selvfølgelig er spændt

   

10 ting der holder mig i gang i valget

Valget er snart slut. Så nu kan jeg godt afsløre de 10 ting, der holder mig i gang 🙂

Det her er de 10 mest nødvendige ting for at jeg kan holde dampen oppe i en valgkamp. Både praktisk men også rent mentalt

1. Min telefon

Det er nok blevet den ting jeg hader allermest samtidigt med, at jeg på ingen måde kunne få valgkampen til at fungere uden. En klassisk omgang had/kærlighedscocktail. Den vibrerer konstant med beskeder, opkald, facebookopdateringer, mails og meget andet, jeg skal forholde mig til.

Den kræver en del tid, den telefon...

Den kræver en del tid, den telefon…

2. Snapchat

Jeg elsker snapchat. Jeg var den første danske politiker på snapchat og har en vanvittig lang venneliste. Det er blevet en ren energiindsprøjtning, hver gang der kommer sjove snaps fra unge, der ellers aldrig kommunikerer med en politiker. Ligesom det er fedt at få updates fra mine frivillige der drøner rundt og laver en fantastisk valgkamp. Jeg må nok erkende, at jeg er blevet helt snap-afhængig. Det er dejligt selv at sprede de sjove øjeblikke. Og når føler, at valgkampen er ekstra hård, så er energien fra de frivillige kun et snap væk.

 3. Solcreme

Ja. Isse gi’r solskoldning. Solen rammer mig lidt hårdere end mange andre 😉 Derfor er det vigtigt at ha’ et arsenal af solcreme med forskellige faktorer, så jeg ikke ligner en solgrådig charterturist på valgdagen.

4. Vand

Under en valgkamp, så snakker man rigtig, rigtig, rigtig meget. Vand holder mig i gang og så kan jeg koble det sammen med et politisk budskab. Nej tak til skifergas – ja tak til rent drikkevand.

Det vand, der smager bedst er mit eget :)

Det vand, der smager bedst er mit eget :)

5. Ingefærshots

En af mine frivillige, laver ingefærshots til mig og det er virkelig vigtigt. Man er ikke i tvivl om, at det er godt for en, når alle indre organer lige vrider sig en omgang, når den intense ingefæromgang løber gennem halsen. Det er med til at bekæmpe betændelse i min ryg, som har et brud og så opbygger det forhåbentligt mit immunforsvar.

 6. Flyers

Uanfægtet hvor digital valgkampen er blevet, så undgår man ikke at have flyers med. Jeg har fået trykt titusindvis af flyers, så alle mine frivillige og jeg kan stikke mit ansigt og politiske budskaber i hænderne på alle vi møder. Derfor sidder der næsten altid en lille stak i baglommen.

Flyers har jeg altid klar

Flyers har jeg altid klar

7. Strøm

Når man er så afhængige af sin telefon, så er man automatisk også afhængig af det, som den er afhængig af: Strøm!

Derfor har jeg også investeret i en stor power-bank, som jeg kan slæbe med rundt. Og jeg mener SLÆBE! Den er tung og fylder en del men kan til gengæld oplade min smartphone

IMG_5812

Strøm, strøm, strøm!

8. Frivillige

Deres energi holder mig kørende. De har alle en historie for hvorfor de er med. Og deres tro på, at vi kan forandre Danmark i en god retning, gør det klart for mig, at det vil gøre en forskel, hvis vi får mig valgt til folketinget.

Det er helt enormt rørende at vide, at vi er så mange der kæmper for en fælles sag. Og jeg er så beæret over at folk tror så meget på mit kandidatur og på vores fælles projekt, at de tager fri fra skole, sælger deres billetter til North Side eller tager fri fra arbejde

Mine seje frivillige!

Mine seje frivillige!

Det gør, at jeg har et kæmpe ansvar at leve op til. Det er angstprovokerende men også fedt, for det giver en masse energi og styrke

9. Computer

Mit absolut vigtigste redskab når jeg skal koordinere inden jeg går i seng. Og det er også her jeg skriver mine blogindlæg, debatindlæg og holde Facebook oppe i de højeste valgkampsomdrejninger.

10. Rygbæltet

8 dage før valget blev udskrevet, fik jeg et alvorligt skred i ryggen.

Derfor lå jeg i min seng med is på ryggen og med morfin i maven, mens jeg kunne følge med i, at alle mine frivillige var i gang med at hænge plakater op

IMG_5800

Rygbæltet som holder mig oprejst

De første par dage af valget måtte jeg holde mig til sengen. Men jeg har købt et rygbælte. Eller korsæt om man vil;) Og det holder mig bogstavelig talt oprejst nu.

Den mærkesag, der betyder mest for mig

Jeg stiller op til folketingsvalget, fordi der er mange ting ved dette land, som jeg både vil forandre og andre jeg vil kæmpe for at bevare.

IMG_5865

Der er dog én mærkesag, som mere end noget anden betyder ekstra meget for mig. Fordi jeg i løbet af valgkampen har mødt mange, som fortæller mig, at hvis mit forslag havde været virkelighed, ville det have hjulpet dem til en anden skæbne. Men også fordi jeg ved, at det gjorde en konkret forskel for mig
Jeg kæmper for gratis psykologhjælp til unge under 25 år. Vi lever i et land, hvor det er gratis, hvis du brækker benet, men det koster kassen, hvis du knækker psyken. Det er et land der kræver forandring.

Unge er mere pressede end nogensinde før. Presset fra testmanien, jagten på det perfekte liv og de store ændringer i vores samfund får psyken til at knække. Mange døjer med psykiske sygdomme som angst, stress og depression. Mere end 10.000 børn og unge er på antidepressiv medicin.

Det er i de unge år, at problemerne med psykisk sårbarhed først sætter ind. Tal fra WHO viser, at halvdelen af alle psykiske lidelser starter ved 14-årsalderen, og at 75 procent af dem, der bliver ramt, er syge inden de fylder 25 år.

I dag er det svært som ung at komme til psykolog, fordi det er så dyrt. Regningen til psykiaterne dækkes 100 procent af det offentlige, men hvis man eksempelvis er depressionsramt, så skal man til psykolog. Priserne ligger helt oppe omkring 1.000 kr. i timen. Som ung er økonomien ofte presset. Enten er man på SU, eller også har man et lavtlønsjob.

Det afholder mange unge helt fra at gå til psykolog, eller også går de ikke til psykolog det antal gange, som er anbefalet. Unge møder en betalingsmur for psykologhjælp i hele Danmark.

Derfor skal vi have gratis psykologhjælp til unge under 25 år.

Jeg har selv mærket hvor vigtigt det er. Jeg er kendt som et glad, optimistisk og energifuldt menneske. Men det har jeg ikke altid været. I en ung alder kunne jeg ikke gabe over livet. Gymnasietiden blev indledt med en depression. Jeg var så heldig at gå på et gymnasium, hvor jeg hver anden uge kunne banke på døren til gratis psykologhjælp. Det hjalp mig til at få et liv, hvor jeg fik taget hånd om de depressive tendenser. Når jeg går ned med flaget nu, så ved jeg, at jeg altid kan hejse mig selv op.

Uden gratis psykologhjælp ville jeg selv skulle betale. Det ville jeg ikke have haft råd til. Det var virkeligheden. En virkelighed hvor jeg nok var droppet ud af min uddannelse som første konsekvens.

Derfor er gratis psykologhjælp den mærkesag der betyder mest for mig

IMG_4813

   

Flere fester!

Vi er på vej ind i slutspurten af valgkampen.

Så skal man også have det sjovt. I aften skal jeg være gæstebartender på Jernstangen i Hillerød sammen med Mette Thiesen (C), som også er folketingskandidat i Nordsjælland.

Jeg har lanceret en helt ny mærkesag i den anledning:tømmermænd2Det foregår på Jernstangen i Hillerød i dag fra 18-21.

Kom forbi til en øl og en snak 🍺

 

Det sjoveste er…

Valgkamp er mange ting. Der er oppe og nedture. Jeg har oplevet nogle af de sjoveste ting i hele mit liv i en valgkamp men jeg har også oplevet nogle hårde kampeDer er de sjoveste øjeblikke og de kedelig øjeblikke.

Der er også mange beslutninger, der skal træffes. Tiden er sparsom og den skal bruges mest effektiv. Der er hele tiden til- og fravalg som skal træffes og man kan ikke gøre alle glade. Det er svært, men nødvendigt. Jeg kan ikke være to steder på én gang.

Derfor er det dejligt endelig at komme på gaden. Både fordi man så endelig kan tale politik med folk men så ved jeg også, at alle beslutningerne er truffet og al planlægningen er færdig.

Det er en fed følelse! Det er det sjoveste ved en valgkamp!

Den følelse mærkede jeg igen i dag, på gaden sammen med SFs medlem af Europa-Parlamentet Margrete Auken.

Margrete og jeg i snak på gaden

Margrete og jeg i snak på gaden

SFU Nordsjælland og jeg lavede et pop-up skattely på gaden. Vi stod klar med palmer, bomsterkranse og tropisk musik, så folk på torvet kunne føle den dejlige caribiske stemning. Det er nemlig i de omgivelser, mange multinationale virksomheders overskud ender, fordi de sender pengene i skattely.

De store selskaber bruger skattely til at snyde fællesskabet for skattekroner. Dem der står bag disken i Q8 betaler mere i skat end hele koncern gør!

Folk på gaden var enige med Margrete og jeg: Det er en enorm provokation, at man selv betaler sin skat når man går på arbejde eller hvis man er ejer af en af de mange små- og mellemstore virksomheder. Men de store virksomheder hyrer dyre advokater, så de kan finde smuthuller i lovgivningen og undgå at bidrage til fællesskabet

Hvis de begyndte at betale skat, så ville Danmark kunne få mellem 7 og 14 mia. kr årligt.

IMG_4359
Danmark bliver snydt så det driver. Derfor vil jeg stoppe skattely og multinationale skattesnydere

Frivillige.

For et år siden var der én aktiv i SF Ungdom i Nordsjælland

I går aftes holdt vi valgkampsmøde hvor der kom over 20!

Nogen for første gang. Andre der allerede har været på gaden mange gange.

Holder gejsttale til de frivillige

Holder gejsttale til de frivillige

Jeg bad alle finde et nyt ansigt for at fortælle hinanden, hvorfor de er her i aften, og hvorfor de vil være med til at vinde valget sammen med mig, SFU og SF.

De gode grunde glæder jeg mig til at høre bliver fortalt videre, når der deles foldere ud på gaden.

Alle har deres egne grunde til at kæmpe med. Og jeg er taknemmelig for alle der gør.

Vi kæmper sammen for, at alle får lige muligheder for at gribe chancerne i livet. Vi kæmper for et grønt Danmark at gribe chancerne i.

   

Hvordan er det at være folketingskandidat?

Hej! Og velkommen til min blog 🙂

Jeg hedder Teis Volstrup og jeg er folketingskandidat for SF i Nordsjælland

Her på bloggen vil du kun følge min valgkamp på en anderledes måde. Jeg vil tage dig bagom valgkampen.

Jeg vil fortælle, lige fra hjertet, hvordan det er at være folketingskandidat, jeg vil fortæller om de sjove og mindre sjove øjeblikke og så vil du møde menneskerne bag min valgkamp og de mennesker jeg kæmper for.

IMG_2246

Pia Olsen Dyhr og jeg på farten på vej til at præsentere et udspild om rensning af giftgrunde i Nordsjælland og resten af Danmark

Jeg elsker at være folketingskandidat. Man er ofte på farten og møder masser af spændende mennesker og får lov til at diskutere politik

IMG_2088, kopi 2

Jeg vil bruge bloggen her til at vise dig hvordan det er at være folketingskandidat og fortæller jer om hvad det er jeg brænder for